Overskuelige priser til flyrejsende

Det skal være nemmere at se, hvad en flybillet koster. Venstres forbrugerordfører, Flemming Damgaard Larsen, vil have de mange gebyrer på flybilletter væk.

- Det er meget utilfredsstillende, at man som forbruger ikke kan se, hvad en rejse koster, siger han.

Ordføreren vil på samme måde som Socialdemokraterne hive fat i økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) for at finde ud af, hvordan gebyrridtet bliver mindre.

- Vi må se at få begrænset gebyrerne - eller få dem helt væk. Og jeg vil også tage kontakt til Venstres medlem i Europaparlamentet for at finde en løsning, siger Flemming Damgaard Larsen.

/ritzau/

Venstre vil have gennemskuelige priser, når forbrugerne køber flybilletter. Det siger partiets forbrugerordfører.

Offentliggjort Sidst opdateret