BM Byens VVS og Blikkenslager ApS skifter 1. september ejer. Carsten Larsen (tv.), som ejer P.E. Larsen A/S i Bårse, overtager efter Michael Højland Mortensen (th.) Overmontør Simon Johansen (i midten) bliver ny daglig leder af VVS-firmaet i Nykøbing. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Michael Højland Mortensen har valgt at sælge BM Byens VVS og Blikkenslager ApS.
NYKØBING: VVS-, kloakmester- og blikkenslager-firmaet på Højbrogade i Nykøbing, BM Byens VVS og Blikkenslager ApS, skifter 1. september ejer.
Michael Højland Mortensen har valgt at sælge familievirksomheden til VVS-firmaet P.E. Larsen A/S, som er hjemmehørende i Bårse.
Han sælger firmaet, fordi han har fået job som produkt- og servicechef hos Milton Megatherm i Glostrup, som sælger forskellige varmeløsninger som varmepumper og olie- og gaskedler.
- Jeg er 47 år, og hvis jeg skal prøve noget andet, så var det også ved at være tid, siger Michael Højland Mortensen.
44 år på bagen
Annonce
Det var Michael Mortensens far Børge Højland Mortensen, som grundlagde firmaet 1. september 1978 i Stubberup. Senere flyttede forretningen til Højbrogade, og Michael Højland Mortensen overtog firmaet i 2008.
Men han har været 26 år i firmaet.
- Det føles selvfølgelig mærkeligt og lidt vemodigt at skulle stoppe. Men det er selvfølgelig en ny chance for mig for at prøve noget andet, siger han.
BM Byens VVS og Blikkenslager ApS beskæftiger sig hovedsageligt med oliefyrsservice og montering af varmepumper, fjernvarme og pillefyr.
- Det har været vigtigt for mig at finde en, der kunne gå ind og overtage alt det, vi har serviceret folk med inden for varmeteknik, for det er der ikke mange, der kan i dag, fortæller Michael Højland Mortensen.
Det har været vigtigt for mig at finde en, der kunne gå ind og overtage alt det, vi har serviceret folk med inden for varmeteknik.
Michael Højland Mortensen, BM Byens VVS og Blikkenslager ApS
Ny daglig leder
P.E. Larsen A/S blev grundlagt i 1965, og ud over Bårse har VVS-firmaet også en afdeling i Næstved. Der er 22 ansatte og virksomheden viderefører BM Byens VVS med samme navn og på samme adresse i Nykøbing, hvor også den nuværende lærling også fortsætter
Overmontør Simon Johansen, som i forvejen er ansat i P.E. Larsen A/S, bliver daglig leder i Nykøbing.
- Jeg kender Michael fra tidligere og ved, at BM Byens VVS har været en seriøs butik i mange år, og det er vi også selv, så derfor ser jeg et potentiale for at være til stede på Falster. Også fordi vi har ansatte, som bor i Nykøbing-området, så det er nærliggende at bruge dem dernede, siger Carsten Larsen, som ejer P.E. Larsen A/S.
- Vi håber også, at vi skal ansætte nogle flere. Det er ikke vækst, vi går efter. Det er mere en stabil og god forretning, hvor vi får udført noget ordentligt arbejde. Men hvis der kunne være to-tre mand, som kørte ud fra Nykøbing, ville det være rigtig godt, fortsætter han.
Annonce
Qua P.E. Larsen A/S er et større firma, er VVS-firmaet også vant til at servicere større erhvervskunder og boligselskaber, også inden for opvarmningsformer som solvarme, solceller, varmepumper, jordvarme og biobrændsel.
Reception
Onsdag den 31. august fra klokken 14.00 til 18.00 vil der i forbindelse med ejerskiftet være goddag-og-farvel-reception på Højbrogade 17B i Nykøbing for kunder, forretningsforbindelser, familie og venner, hvor der bliver tændt op i grillen.
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker