P. Hatten er tilbage i plus og klar til vækst
Foto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
Traditionsrig Maribo-koncern har kæmpet sig op igen.
- Det er selvfølgelig meget tilfredsstillende, at alle de initiativer, vi har arbejdet med over de seneste år, også virker som ventet og håbet.
Det fastslår Rune West Pedersen, direktør i den traditionsrige engrosvirksomhed P. Hatten & Co. med hovedsæde i Maribo.
I kølvandet på finanskrisen blev firmaet ramt af markante fald i både omsætning og indtjening. I regnskabet 2013-2014 stod der et minus på over fem millioner kroner på bundlinjen, mens man var i gang med en gennemgribende reorganisering af selskabet.
Det betød blandt andet frasalg og lukning af alle aktiviteter og butikker i forbindelse med køkkener og hårde hvidevarer. P. Hatten & Co. har nu koncentreret sig om hovedaktiviteterne engrossalg af stål, vvs-artikler og værktøj.
Allerede i regnskabsåret 2014-2015 nåede man - ganske vist kun lige akkurat - op i sorte tal på bundlinjen. I det netop offentliggjorte regnskab - afsluttet med udgangen af oktober sidste år - er den positive udvikling så fortsat, og P. Hatten & Co. kan notere et plus på knap 3,4 millioner kroner før skat.
- De større omstruktureringer har vi lagt bag os. Nu er der nogle løbende “trimninger”. Resultaterne udvikler sig i den rigtige retning. Selvfølgelig kunne vi godt ønske os en bedre bundlinje, når vi ser på omsætningen. Men nu har vi også så meget ro på og stabilitet i driften, at vi kan fokusere på at øge indtjeningen, siger Rune West Pedersen.
Du kan læse mere om de gode takter hos P. Hatten i mandagens udgave af Folketidende.
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned