På tirsdag kan du se din skat for det nye år

Offentliggjort Sidst opdateret

* Hvert år kommer Skattestyrelsen med et kvalificeret gæt på, hvordan din indkomst og dine fradrag kommer til at se ud i det kommende år. På den baggrund bliver der lavet en beregning af din trækprocent.

* I år giver Skattestyrelsen adgang til forskudsopgørelserne den 12. november.

Vær opmærksom på:

RENTERNE:

* I 2024 er renterne faldet en del. Og er de indberettede tal for renteudgifterne ikke indberettet korrekt, kan det betyde, at dine rentefradrag er for høje, hvilket kan føre til en restskat, hvis du ikke justerer udgiften.

NY BOLIG:

* 1. januar 2024 trådte det nye boligskattesystem i kraft. Satserne for både ejendomsværdiskatten og grundskylden blev her sat markant ned, hvilket betyder, at skatten er blevet lavere for langt de fleste ejendomme.

Har du købt ny bolig, skal du huske at registrere din nye bolig og rette din forskudsopgørelse. Først når ejerskiftet er registreret, kan grundskylden komme på forskudsopgørelsen, hvorefter du skal godkende den nye forskudsopgørelse med grundskylden.

Vær i den forbindelse opmærksom på, at har du købt din bolig efter 1. september 2024, skal du rette forskudsopgørelsen både for året, hvor du købte boligen, og for året efter. Gør du ikke det, risikerer du at skulle betale restskat.

JOBSKIFT:

* I løbet af det seneste år har i gennemsnit 72.000 personer skiftet job hver måned. Er du blandt dem, venter der formentlig nogle vigtige justeringer for dig i forskudsopgørelsen, hvis du vil undgå kedelige overraskelser.

* Først og fremmest skal du kontrollere, at din lønindkomst er rigtigt opgivet.

BESKÆFTIGELSESFRADRAG:

* Beskæftigelsesfradraget stiger fra 45.100 kroner i år til 55.600 kroner til næste år. Tjener man eksempelvis 500.000 både i år og til næste år, og dermed får maksimalt fradrag i begge år, er der udsigt til en skattelettelse på ca. 2600 kroner i 2025 .

TOPSKATTEGRÆNSE:

* Grænsen for at betale topskat stiger fra 588.900 kroner efter arbejdsmarkedsbidrag til 611.800 kroner. Tjener man over grænsen i begge år, betyder det, at man betaler ca. 3400 kroner mindre i topskat i 2025.

NY FORELØBIG VURDERING:

* I 2025 vil boligskatten blive beregnet ud fra en foreløbig 2024-vurdering, som du som boligejer vil kunne se på din forskudsopgørelse fra 12. november.

* Denne vurdering tager udgangspunkt i den foreløbige 2022-vurdering - fremskrevet til boligprisniveauet pr. 1. januar 2024. Da boligpriserne generelt faldt i de fleste kommuner i denne periode, kan mange boligejere derfor se frem til lavere boligskat.

Kilder: Nybolig og Danske Bank.

/ritzau/

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu