Pænt kvartal for NKT

Industrikonglomeratet NKT Holding kom ud af andet kvartal med et overskud på 94 millioner kroner efter skat. Det er væsentligt bedre end ventet af aktieanalytikerne, som bød på et overskud i omegnen af 29 millioner kroner.

Koncernen fastholder også forventningerne til hele året med et positivt resultat for hele året, selv om NKT er hårdt ramt af krisen. Selv om NKT overrasker positivt er overskuddet barberet kraftigt ned i forhold til sidste års 232 millioner kroner.

Omsætningen i årets første seks måneder landede på knap 5,8 milliarder kroner.

/ritzau/

NKT er hårdt ramt af krisen, der har spist det meste af koncernens overskud. Alligevel overrasker NKT positivt i forhold til analytikernes forventning.

Offentliggjort Sidst opdateret