Pandora-aktien stiger oven på nyudmeldte forventninger
Pandora tror, at man kan sælge endnu flere smykker de kommende år. (Arkivfoto). Foto: Andrew Kelly/Reuters
Smykkeselskabet Pandora regner med at kunne øge salget med flere milliarder frem mod 2026.
Aktionærer i smykkefirmaet Pandora har udsigt til pæne udbytter de kommende år.
I hvert fald, hvis ledelsens nye forventninger til omsætningen og resultaterne de kommende år holder stik.
I forbindelse med at Pandora holder kapitalmarkedsdag onsdag, har selskabet offentliggjort sine forventninger til årene til og med 2026.
Og hvor selskabet i år forventer at omsætte for omkring 27 milliarder kroner, ventes salget at stige til mellem 34 og 36 milliarder i 2026.
Samtidig sigter Pandora mod at lande et driftsresultat et sted mellem 8,8 og 9,7 milliarder kroner i 2026.
- Vi har fundamentalt ændret måden, vi arbejder på, og organisationen er meget stærkere. Det er tydeligt, at Pandora er en meget anderledes virksomhed i dag, siger administrerende direktør Alexander Lacik, i en pressemeddelelse.
MarketWire har talt med Sydbanks senioranalytiker Søren Løntoft Hansen om de nye, ambitiøse mål for Pandora.
- De lancerer nogle meget høje mål for toplinjevæksten de kommende år, som er modige fra Pandoras side, set i lyset af hvor vi befinder os i verden i forhold til makroøkonomisk usikkerhed og uvished om forbrugslysten de kommende år, siger han.
Pandora-aktien handles torsdag morgen 6 procent højere end ved børslukning onsdag og befinder sig i niveauet omkring kurs 750.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub