Pandora får hård vækstnedgang i andet kvartal af 2020
Smykkevirksomheden Pandora er ramt af coronakrisen. (Arkivfoto) Foto: Ints Kalnins/Reuters
Ints Kalnins/Reuters
Smykkevirksomheden Pandora får en tilbagegang i væksten på 40 procent i andet kvartal af 2020.
Pandora har fået en tilbagegang i væksten på 40 procent i andet kvartal af 2020.
Det fremgår af en markedsorientering fra smykkefirmaet onsdag.
Dog forventes driftsindtjeningen at blive bedre end forventningen i begyndelsen af maj.
- Den bedre end ventede finansielle udvikling er et resultat af hurtigere genåbning af markederne, en smule hurtigere genopretning af trafikken i de genåbnede butikker og en fortsat stærk onlineudvikling, skriver Pandora i meddelelsen.
Prognosen for 2020 er stadig usikker, og derfor er den fortsat suspenderet, skriver selskabet. Det er den, fordi coronakrisen stadig påvirker forretningen.
Også i første kvartal af 2020 fik Pandora, der sælger smykker i over 100 lande, et stort underskud på grund af coronakrisen.
Her faldt salget med 13 procent sammenlignet med samme periode året før, og det medførte et tab på i alt 24 millioner kroner.
Coronakrisen har medført, at mere end 90 procent af Pandoras fysiske butikker har været lukket midlertidigt på et eller andet tidspunkt i løbet af første kvartal.
Pandora oplyser, at man den 30. juni havde åbnet 86 procent af sine butikker igen. Men den store nedlukning spiller ind på tilbageslaget på 40 procent i væksten.
Det er en stigning fra 51 procent ved udgangen af maj og 20 procent ved udgangen af april.
Dog er der gang i den digitale del i forretningen hos Pandora. Virksomheden melder om en organisk vækst i onlineforretningen på 176 procent i andet kvartal.
Derfor valgte virksomheden blandt andet at tage lån på tre milliarder kroner hos banker. Det finansieres delvist ved at sælge otte millioner aktier.
Pandora har samlet set omkring 28.000 medarbejdere på verdensplan.
Der har ifølge virksomheden selv været enkelte tilfælde af coronasmittede hos de ansatte.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker