Pandora øger smykkesalget trods færre butikker
Pandora øgede omsætningen med 12 procent og hævede også overskuddet i 2017. Antallet af butikker skrumper.
Smykkekoncernen Pandora fortsætter med at sælge smykker til hele verden, selv om væksttempoet er aftaget lidt.
Årsregnskabet for 2017, der er offentliggjort tirsdag, viser et samlet smykkesalg på 22,8 milliarder kroner.
Det svarer til en omsætningsvækst på 12 procent regnet i danske kroner.
Samtidig er resultatet før skat, renter og afskrivninger øget fra 7,4 milliarder kroner til 7,8 milliarder kroner.
- Vi øgede omsætningen med 15 procent i lokal valuta drevet af en stærk performance i Pandora-ejede butikker og dobbeltcifferet vækst i alle produktkategorier.
- Resultatet giver os mulighed for at returnere op til 6 milliarder kroner til vores aktionærer i 2018, siger administrerende direktør Anders Colding Friis i en pressemeddelelse.
Omsætningsfremgangen er sket på trods af, at antallet af butikker, der sælger Pandoras smykker, er faldet fra mere end 8100 til knap 7800.
Det skyldes Pandoras strategi om i størst mulige omfang at sælge smykker fra såkaldte konceptbutikker frem for at sælge smykkerne i butikker, hvor de konkurrerer med andre mærker om opmærksomheden.
Antallet af rene Pandora-butikker er da også øget med mere end 300 i løbet af 2017 og udgør nu 2446.
Samtidig er internetsalget i kraftig vækst. Her udgjorde omsætningen knap 1,7 milliarder kroner sidste år, svarende til en vækst på 61 procent.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde