Pandora tror på salg af Mickey Mouse-smykker i Europa
Europæiske kunder vil gerne have smykker med Mickey Mouse og Disney-prinsesser, lyder det fra Pandora.
Den danske smykkegigant Pandora udvider aftale med Disney til også at omfatte Europa, Mellemøsten og Afrika. Det oplyser Pandora.
Indtil nu har Pandora solgt smykker med Disney-figurer i USA, Canada, Mellemamerika og Caribien. Men kunder i andre lande efterspørger smykker og charms med for eksempel Disney-prinsesser, Minnie og Mickey Mouse, lyder det fra Pandora.
- Vi har i et stykke tid oplevet en efterspørgsel efter Disney-kollektionen fra vores kunder i hele regionen, og det glæder mig, at vi nu kan tilbyde smykkerne i vores butikker i Europa, Mellemøsten og Afrika.
- Vi mener, at denne kollektion passer vores forbrugere godt, da Disney-kollektionen i Nordamerika og Asien-Stillehavsområdet tidligere har modtaget den meget positivt, siger direktør David Allen, leder af Pandora i Europa, Mellemøsten og Afrika, i meddelelsen.
Den udvidede alliance mellem Pandora og underholdningsgiganten Walt Disney Compagny træder i kraft i oktober 2017.
- Med den udvidede alliance tilføjer Pandora yderligere nyheder til sortimentet i regionen og tilfører indledningsvis cirka 30 nye smykker til det eksisterende sortiment, hvoraf nogle også er nyheder i Pandoras Disney-kollektion.
Som en del af alliancen vil Pandoras smykker vil blive forhandlet flere steder i Disneyland Paris, ligesom den danske smykkegigant allerede har butikker i amerikanske Walt Disney World.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned