Der er igen massive klø til Parken-aktien på børsen i København. Aktien er efter godt tre timers handel dykket med knap 19 procent til kurs 294.
Det er tredje børsdag i træk, at investorerne flygter fra aktien.
Det kraftige fald kommer, efter at statsautoriseret revisor Alfred Grinderslev i TV2 Nyhederne mandag sagde, at den nye redningsplan for Parken Sport & Entertainment (PSE) er ubrugelig og utilstrækkelig, og at aktien i selskabet er alt for højt prissat.
Han vurderer, at den reelle værdi af Parken-aktien er på blot 150, hvilket også vil afspejle aktiens indre værdi.
Børsværdien i selskabet bag superligaklubben FCK er nu mere end halveret siden august, hvor fodboldklubben snublede mod cypriotiske Apoel FC i kvalifikationen til årets Champions League. Aktien kostede dengang 700 kroner.
Nedturen for aktien har for alvor taget fart efter, at det seneste kvartalsregnskab afslørede, at Parken Sport & Entertainment venter et underskud i år på 250 millioner kroner.
Selskabet vil nu i gang med at hente 500 millioner kroner blandt investorerne på aktiemarkedet, så de kan afdrage på gælden, der er på mere end to milliarder kroner.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde