Parken, Sport & Entertainment får skældud af Fondsbørsen for ikke at have udarbejdet interne regler for handel med selskabets egne aktier.
Selskaber på Københavns Fondsbørs skal leve op til skrappe krav om rene linjer ved køb og salg af aktier og videregivelse af informationer til offentligheden. Disse krav lever Parken altså ikke op til, vurderer fondsbørsen.
Aktieeksperter har tidligere i Berlingske Business undret sig over salg af egne aktier i Parken. Bestyrelsesformand Flemming Østergaard og daværende bestyrelsesformand Hans Henrik Palm solgte i foråret 2008 for knap 100 millioner kroner aktier til Parken Sport & Entertainment.
Parkens aktier er siden faldet meget i kurs, og blandt andre Paul Krüger Andersen, der er ekspert i børsret fra Handelshøjskolen i Århus, kaldte aktiehandlen problematisk.
Parken Sport & Entertainment aflagde i sidste uge regnskab for årets tredje kvartal. Det omblæste selskab nedjusterer og forventer nu underskud i 2009 på mellem 245 millioner og 255 millioner kroner før skat.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde