Parken Sport & Entertainment, der blandt andet står bag FC København og feriecentrene Lalandia, opjusterer forventningerne til årets resultat, så man nu forventer et overskud på 30 millioner kroner.
Det skal ses i lyset af, at de tidligere forventninger lød på et underskud på 100 millioner kroner for i år.
- Opjusteringen skyldes primært en positiv udvikling i form af lavere omkostninger, FC Københavns kvalifikation til gruppespillet i Champions League samt lavere finansielle omkostninger, siger bestyrelsesformand Hans Munk Nielsen i en pressemeddelelse.
Indtjeningen på Champions League-deltagelsen er vurderet til at give en indtjening på mellem 80 og 100 millioner kroner.
- Forventningen til helåret 2010 er således bedre end forudsat i turnaroundplanen, siger bestyrelsesformanden videre.
Turnaroundplanen blev sat i værk for et år siden.
Dengang meldte Parken overraskende ud, at selskabet ville komme ud af 2009 med et underskud på 250 millioner kroner og et forventet underskud året efter på 100 millioner kroner, hvorefter regnskabet først i 2011 ville gå i plus.
- Da vi i november 2009 lancerede vores turnaroundplan, valgte vi stort set at fastholde omkostningsniveauet i FC København og nyåbnede Lalandia i Billund, mens vi nedlagde aktiviteter og reducerede medarbejderstyrken i de øvrige forretningsområder.
- Det er tilfredsstillende at konstatere, at planen virker efter hensigten, siger Hans Munk Nielsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker