FCK-billetten til 1/8-finalen i Champions League er millioner værd for Parken, og spillernes indsats på fodboldbanen belønnes på Københavns Fondsbørs onsdag formiddag. Efter et kvarters handel sender investorerne Parkens aktier op med over tre procent.
FC København vandt 3-1 i Parken over græske Panathinaikos tirsdag aften. Holdets videre deltagelse i Champions League betyder, at selskabet bag FCK, Parken Sport & Entertainment, opjusterer forventningerne til næste års regnskab med 25 millioner kroner.
Sejren betyder, at FCK slutter Champions Leagues gruppespil som toer efter Barcelona, og dermed er klubben sikret to yderligere kampe i Europas fornemmeste klubturnering i februar.
Københavnernes kommende modstander, som man både møder ude og hjemme, vil blive fundet ved lodtrækning.
Parken har allerede tjent godt på FCK's succes i Champions League, da man regner med et plus på 60 millioner kroner i 2010.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde