Parkens aktier stiger med 20 procent

Investorerne på Københavns Fondsbørs tager godt imod den russiske bejler til FC København.

Parkens aktier stiger 20 procent efter knap en halv times handel på Københavns Fondsbørs.

Direktøren for Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), Carsten Koch, bekræfter over for Politiken, at interessen fra den russiske rigmandssøn Arkady Abramovich er seriøs.

- Mit indtryk er, at der er en seriøs interesse fra Abramovichs side. Det kan ændres, men sådan er det i øjeblikket. Vi har stadig forbindelse, og nu afventer vi, hvad der sker, siger Carsten Koch.

En aktie i Parken koster fredag formiddag omkring 130 kroner.

/ritzau/

Russisk bejler til FC København modtages med åbne arme af investorerne. Parkens aktier stiger 20 procent.

Offentliggjort Sidst opdateret