En aktie i Parken Sport & Entertainment stiger med raketfart torsdag morgen på grund af spekulationer om opkøb af selskabet. Aktien steg med næsten 20 procent og koster torsdag morgen 126,50 kroner.
Tidligere torsdag har storaktionær Erik Skjærbæk købt 20.090 aktier for knap 2,1 millioner kroner, oplyser selskabet i en meddelelse. Det er tredje gang inden for kort tid, at Erik Skjærbæk køber aktier for millioner.
Og det er ikke første gang, at Skjærbæk har den store pengepung fremme. Efter halvårsregnskabet købet han for cirka seks millioner koner aktier. Og ved offentliggørelsen af 3. kvartals regnskab købte Erik Skjærbæk for 4,3 millioner.
De mange opkøb har skabt spekulationer om, at storaktionæren vil overtage kontrollen med selskabet.
Og det sker parallelt med, at direktør Carsten Koch i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, som ejer 30 procent af aktierne i FC København, lørdag mødtes med Chelsea-ejer Roman Abramovichs søn, Arkady Abramovich.
Han skulle være i spil som mulig køber af den københavnske fodboldklub.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde