Juni blev rekordmåned for Københavns Lufthavne. Knap 2,2 millioner passagerer rejste til eller fra lufthavnen, oplyser Københavns Lufthavne.
I årets første seks måneder er der rejst tæt på 11 millioner passagerer gennem lufthavnen. Det er 9,2 procent flere end sidste år.
- Med 60.000 flere passagerer i juni end i samme måned sidste år, ser det ud som om, vi er ved at slå rekorden fra 2010.
- Her havde Københavns Lufthavn 6,4 millioner passagerer i de tre sommermåneder, siger Carsten Nørland, der er salgs- og markedsdirektør i Københavns Lufthavn.
Antallet af internationale passagerer voksede i juni med 4,2 procent til 1.939.588, indenrigstrafikken faldt med 7,4 procent til 212.795, mens der var 9,4 procent færre transferpassagerer end i juni i fjor.
Sommeren 2010 var den travleste nogensinde i lufthavnen. Sommeren 2011 tegner til at blive endnu mere travl.
I årets første seks måneder har lufthavnen håndteret næsten 126.000 flyafgange og ankomster.
Den største rute er fortsat London med 794.000 passagerer. Ny på Top 10 listen over destinationer er islandske Reykjavik, der med en vækst på 17,3 procent har klemt sig ind på en 10.-plads.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned