Af John Karlsen og Margit Olsen
Den fynske smutvej til Femern-forbindelsen bliver nu mere konkret: Partierne bag trafikforliget har ifølge Svendborg Kommune besluttet at give 10 millioner kroner til en VVM-undersøgelse af en opgradering af infrastrukturen fra Sydfyn over Langeland og videre til Sydmotorvejen - og dermed den kommende Femern Bælt-forbindelse.
Ønsket er, at der kan køres fra Sydfyn til Spodsbjerg på 20 minutter. Sejles over bæltet på 35 minutter og køres fra Tårs til Femernforbindelsen på 20 minutter, siger Lollands borgmester Stig Vestergaard.
I forvejen er der afsat seks millioner kroner til en forundersøgelse, som Vejdirektoratet skal være færdig med til foråret.
- Pengene til en VVM-undersøgelse viser os, at politikerne synes det her er en god ide. Nu bliver det mere konkret, siger direktør Tim Jeppesen, Svendborg Kommune.
Her lavede man sidste år sammen med Langeland planen “Fra omvej til smutvej”, som også Lolland Kommune bakker op om. Det er den plan om bedre veje og hurtigere færger, der nu bliver mere konkret.
- Det har stor betydning for både Sydfyn og Vestlolland, siger borgmester Stig Vestergaard, Lolland Kommune.
I Svendborg er vurderingen, at VVM-processen kan sættes i gang næste sommer.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker