Danmark står overfor alvorlige problemer med at skaffe penge nok i fremtiden til velfærd som skoler, børnepasning, ældrepleje og sundhed.
Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) erkender, at Danmark har nogle fundamentale problemer at kæmpe med.
- Vi har hele tiden diskuteret globalisering på den måde, at arbejdspladser flytter til Kina og Vietnam. Sandheden er jo, at mange bare flytter over Østersøen til Polen, hvor lønomkostningerne er 40-50 procent lavere, siger finansminister Claus Hjort Frederiksen (V).
I stadigt stigende omfang flytter arbejdspladser ud af landet. I halen på produktionsarbejdspladserne, flytter virksomheder også forskning og udvikling ud af landet. Danske virksomheders konkurrenceevne halter, fordi produktiviteten er for lav og lønstigningerne for høje.
Oveni tørrer indtægterne fra Nordsø-olien ud om en halv snes år, der bliver flere ældre på pension og færre yngre til at tjene penge og betale skat.
Finansministeren afviser dog, at danske velfærdsmodel skal finansieres på en anden måde end over skatterne. Den vil bestå, men det kræver hårdt arbejde og højere skat er ikke midlet.
- Vi skal dog tænke os godt om. De kommende mange år er der ingen lette penge. Men i en globaliseret verden, hvor der bliver kamp om arbejdskraft, virksomheder og arbejdspladser, er skattestigninger altså ikke svaret på de udfordringer, det danske samfund står overfor. Vi har i forvejen verdens højeste skat, siger Claus Hjort Frederiksen.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker