Pengetanken dykker markant hos verdens største kapitalforvalter
Blackrock er verdens største kapitalforvalter og har i alt 44.222 milliarder kroner under forvaltning. Det svarer til mere end 20 gange størrelsen på Danmarks økonomi. Foto: Brendan Mcdermid/Reuters
Brendan Mcdermid/Reuters
Verdens største kapitalforvalter har mistet et beløb svarende til tre gange Danmarks økonomi i første kvartal.
Den amerikanske kapitalforvalter Blackrock, der er verdens største, havde et hårdt første kvartal.
Den samlede mængde penge under forvaltning svandt med 960 milliarder dollar.
Det viser regnskabet, der dækker perioden januar-marts. Beløbet svarer til 6572 milliarder kroner.
Det massive beløb skal ses i lyset af en voldsom nedtur på de finansielle markeder i marts, da coronaudbruddet spredte sig til store dele af verden.
Blackrocks kundeliste tæller blandt andet pensionsselskaber og banker, og mange trak penge ud af markedet under nedturen, hvilket Blackrock er mærket af.
Samtidig er markedet faldet, hvilket har betydet, at værdien af aktierne er dykket.
Efter en stor nedtur i marts har der været et comeback til aktiemarkedet i april, og derfor kan en del af tabet være blevet indhentet.
Blackrock havde ved udgangen af marts 44.222 milliarder kroner under forvaltning. Det svarer til mere end 20 gange størrelsen på Danmarks økonomi.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub