Pensionskassers udlån til ejendomme bekymrer Finanstilsynet
Finanstilsynet ser med bekymring på udlånene fra pensionskassernes milliardudlån til byggeprojekter. Foto: Polfoto/Lars Krabbe
Polfoto/Lars Krabbe
Flere banker måtte lukke efter store udlån til ejendomsprojekter, nu har pensionskasserne sat turbo på lånene.
Danske pensionsselskaber forsøger at overtage bankernes plads og låner nu milliarder af kroner ud til ejendomsudviklere og byggematadorer, der vil opføre store boligprojekter.
Det sker, selv om de risikable udlån til byggeprojekter kostede bankerne milliarder af kroner under finanskrisen. Det skriver Jyllands-Postens erhvervsmedie Finans.
Den nye tendens bekymrer Finanstilsynet.
- Vi ser med bekymring på, at pensionsselskaber kaster sig over et segment af udlån, som bankerne i årevis har kæmpet med at lære at håndtere, og som de har lidt store tab på igennem finanskrisen, siger Jan Parner, vicedirektør i Finanstilsynet til Finans.
Selskaber som PKA, Pensam og AP Pension har tilsammen lånt over ti milliarder kroner ud til nye byggeprojekter.
De ser byggelånene som en vej til høje afkast. De mener desuden, at de har sikret sig mod at løbe ind i de samme økonomiske øretæver, som mange banker fik på grund af byggeprojekter, der strandede undervejs.
Da flere store ejendomsmatadorer gik ned under finanskrisen, stod bankerne med halvfærdige byggeprojekter, som de ikke kunne få ret meget for.
Hvis det samme skulle ske for pensionsselskaberne, vil de være klar til at overtage projekterne, bygge dem færdig og indlemme ejendommene i deres ejendomsportefølje.
- Jeg er ikke bekymret for sådan noget her, fordi vi selv udvikler lignende ejendomsprojekter, siger Peter Olsson, ejendomschef i AP Pension, der for nylig har lånt 900 millioner kroner til ejendomsmatadoren Jens Schaumann.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker