Pensionskunder taber penge på olieudslip

De danske pensionskunder har mistet hundredvis af millioner af kroner, efter at BP's boreplatform eksploderede i Den Mexicanske Golf.

Politiken har beregnet, at siden olieudslippet den 20. april har

pensionsselskaber som PFA, PKA og en lang række andre pensionsselskaber samlet set tabt mellem 400 og 500 millioner kroner på deres investeringer i BP-aktien.

Tab, der ifølge flere eksperter med kendskab til oliebranchen kunne have været undgået:

- BP har i lang tid været et selskab, der tog ekstra høje risici i forbindelse

med sikkerhed, og undersøgte man som investor selskabet, begyndte

advarselslamperne at blinke, siger chefstrateg Seb Beloe fra et af Europas

største finanshuse, Henderson Global Investors, til Politiken.

BP-aktien har tabt mere end halvdelen af sin værdi siden olieudslippet.

Alligevel er der ingen decideret fortrydelse at spore i de to danske

pensionskasser, der har tabt mest på BP-aktien.

I PKA Pension siger investeringschef Michael Ellemann, at risikoen for ulykker

er noget, der følger med de høje afkast fra investeringer i oliebranchen.

/ritzau/

En række danske pensionsselskaber har tabt hundredvis af millioner kroner på deres aktier i BP efter oliekatastrofen i Den Mexicanske Golf.

Offentliggjort Sidst opdateret