En række af landets største pensionsselskaber er parate til at investere milliarder af kroner i nedslidte og underdimensionerede kloakker.
Det skriver Berlingske.
Netop presset på kloakkerne var i weekenden den direkte årsag til, at kældre i tusindvis blev oversvømmet efter det voldsomme skybrud i hovedstadsområdet.
Pensionsselskaberne tilbyder, at de i et såkaldt OPP-samarbejde overtager ansvaret for at vedligeholde og udvide kloaknettet. Til gengæld skal det offentlige betale investeringen tilbage over en længere årrække.
PFA Pension er klar til at lægge fem milliarder kroner på bordet her og nu, mens PKA tilbyder op mod syv milliarder. PensionDanmark melder sig på banen med et beløb i samme størrelsesorden.
- Klimaforandringer som skybrud kræver investeringer i milliardklassen, som det kan være svært at finde plads til i de offentlige budgetter, siger administrerende direktør i PFA, Henrik Heideby, til Berlingske.
- Vi har masser af penge, som vi gerne vil investere i det, så kommunerne klan bruge pengene på velfærd, fortæller han.
Tilbuddet bliver modtaget med kyshånd af et bredt politisk flertal.
Venstres finansordfører Jacob Jensen bebuder, at det allerede ved næste års økonomiforhandlinger mellem regeringen og kommunerne skal sikres, at der kommer skub i samarbejdet mellem det offentlige og private investorer:
- For at komme i gang kan vi stille det krav, at hver kommune skal igangsætte ét OPP-projekt om året. Det kunne være renovering af kloakkerne, siger Jacob Jensen til Berlingske.
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker