Pepsi bedre end rivalen: Øgede omsætning i første kvartal
PepsiCo sælger meget andet end cola. Koncernen omfatter også en chips- og en morgenmadsproducent. Foto: /ritzau/AP/Seth Perlman
/ritzau/AP/Seth Perlman/arkiv
PepsiCo solgte i modsætning til Coca-Cola mere i årets første tre måneder og øgede også sit overskud.
Hvis der skal udpeges en vinder af colakrigen mellem Pepsi og Coca-Cola for første kvartal af 2017, må det blive førstnævnte.
For hvor Coca-Colas omsætning faldt med 11 procent i perioden, så viser Pepsicos kvartalsregnskab en fremgang i salget på knap to procent.
PepsiCo markedsfører foruden sin kendte cola også sodavand som 7Up og Mountain Dew.
Men selskabet ejer også chipsproducenten Frito-Lay og Quaker Oats, der blandt andet sælger morgenmadsprodukter.
Og hvor sidstnævnte var ramt af en svag tilbagegang i både omsætning og driftsresultat, var fremgangen jævnt fordelt på de øvrige Pepsi-divisioner.
Den samlede omsætning i kvartalet løb op i 12 milliarder dollar (82 milliarder kroner), og driftsresultatet lød på 1,93 milliarder, svarende til en fremgang på 19 procent i forhold til samme periode året forinden.
Kigger man alene på omsætningen på læskedrikke, er Coca-Cola fortsat størst med 9,1 milliarder dollar.
PepsiCo solgte tilsvarende for lige knap 8 milliarder dollar.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet