PFA Pension har besluttet at deltage i Amagerbankens kapitaludvidelse. Det sker kort tid efter, at storaktionær Karsten Ree har meddelt, at han nytegner sine aktier i banker.
- Under forudsætning af en samlet løsning for Amagerbanken har vi besluttet at tegne aktier i et forhold, der svarer til PFA?s ejerandel i Amagerbanken, siger direktør Jesper Langmack, PFA Kapitalforvaltning.
PFA oplyser, at man som mindre aktionær i Amagerbanken principielt ikke oplyser om konkrete aktieandele, når de er under fem procent.
Salget af nye aktier i Amagerbanken løber til og med tirsdag den 7. september. Emissionen skal skaffe banken 750 millioner kroner i ansvarlig kapital, som staten har stillet krav om for at give en individuel statsgaranti.
Stadig flere forhold peger nu i retning af, at den konkurstruede bank bliver reddet. Karsten Rees nytegning af sine aktier vurderes at tilføre 300 millioner kroner.
Det kommer i kølvandet på, at Økonomisk Ugebrev har vurderet i en analyse, at det er 99 procent sikkert, at hovedstadsbanken får hentet de livsnødvendige millioner i aktiekapital.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde