Phillip Morris har solgt 566 milliarder cigaretter i år
Phillip Morris sælger færre cigaretter, men øger omsætningen. Foto: /ritzau/AP/Dita Alangkara
/ritzau/AP/Dita Alangkara
På trods af et faldende cigaretsalg har giganten Phillip Morris øget omsætningen i årets første ni måneder.
Den internationale tobaksgigant Phillip Morris, der står bag brands som Marlboro, L & M og Chesterfield, sælger færre og færre cigaretter. Det til trods stiger omsætningen og salget af e-cigaretter boomer.
Det viser selskabets regnskab, der netop er offentliggjort. Mens regnskabet skuffer i forhold til aktiemarkedets forventninger, er Phillip Morris godt tilfreds.
- Som forventet var vores finansielle resultater i tredje kvartal meget stærke. Vi har øget vores internationale markedsandel.
- På trods af pres på overskudsgraden fra negative udviklinger i Rusland og Saudi-Arabien, såvel som store investeringer i Iqos (et e-cigaret brand red.), der fortsætter sin fantastiske udvikling, leverer vi et stabilt overskud, skriver administrerende direktør André Calantzopoulo i regnskabet.
Salget af cigaretter er faldende, da regulativer, lovgivning og fokus på sundhedsfaren mindsker antallet af rygere i den vestlige verden.
Mere specifikt har Phillip Morris i år været presset af nye skatter på cigaretter i Saudi-Arabien, der har fordoblet prisen på en pakke cigaretter. I Rusland er udfordringen også stigende skatter, men samtidig en stigning i salget af cigaretter på det sorte marked.
Det til trods solgte Phillip Morris 198,5 milliarder cigaretter i tredje kvartal - juli, august og september - og har siden nytår solgt 565,6 milliarder cigaretter. Det er fald på 4,1 og 7,6 procent i forhold til samme perioder sidste år.
Til gengæld er salget af e-cigaretter og udstyr til disse eksploderet. Salget, der opgøres i såkaldte "heated tobacco units" er næsten femdoblet til 9,7 milliarder enheder i tredje kvartal sammenlignet med samme periode sidste år.
Skeler man til finanserne klarer Phillip Morris dog faldet i antallet af cigaretter godt. Omsætningen i tredje kvartal steg til 7,5 milliarder dollar og for årets første ni måneder til 20,5 milliarder dollar - 130 milliarder kroner.
For hele året optil nu har det givet et nettoresultat på 1970 millioner dollar, 12,5 milliarder kroner.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker