Piloter hiver SAS i retten for at omgå ansættelsesaftale
Størstedelen af de fyrede danske SAS-piloter stadig står uden arbejde, efter at de blev fyret under coronapandemien, oplyser Dansk Pilotforening. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Ifølge Dansk Pilotforening har SAS undgået aftale om genansættelse ved at oprette datterselskaber.
560 skandinaviske SAS-piloter er blevet afskediget under coronapandemien.
135 af dem er danske, oplyser Dansk pilotforening, som organiserer hovedparten af danske SAS-piloter.
De fik alle en aftale om at blive genansat, når selskabet igen ville få brug for dem. Det står ifølge Dansk Pilotforening i overenskomsten med selskabet, at piloterne har ret til genansættelse indenfor fem år.
Men SAS har i mellemtiden ansat andre piloter. Og selskabet har omgået overenskomstreglen ved at oprette datterselskaber og ansætte piloter på nye og billigere overenskomster.
Det mener Dansk Pilotforening, som sammen med den norske og svenske pilotforening har stævnet selskabet for at omgå overenskomsten.
Dansk pilotforening har taget sagen op i Arbejdsretten, oplyser formand Henrik Thyregod.
- Vi kan ikke leve med, at man ansætter eksempelvis spanske piloter i Danmark og siger til de danske, at man ikke længere har brug for dem.
- De SAS-piloter, der har arbejdet i danske lufthavne, har forventet at skulle tilbage. Det var aftalen, siger han.
- Det er ikke sjovt for dem at skulle til den anden side af jorden for at finde et arbejde.
Sagen blev sat i gang i december i Arbejdsretten i København, oplyser pilotformanden.
- Man flytter produktionen udelukkende for at omgå overenskomsterne, og det er ikke tilladt, siger Henrik Thyregod.
Han oplyser, at størstedelen af de fyrede danske SAS-piloter stadig står uden arbejde. Kun få er blevet ansat, og flere af dem er blevet ansat i Oslo i stedet for København, hvor de tidligere arbejdede.
Det er ikke længe siden, at SAS sidst bøvlede med utilfredse medarbejdere.
Bagagefolk ansat af selskabet har senest strejket i flere dage, fordi de er utilfredse med løn og arbejdsvilkår.
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker