En parkeret Boeing 737-800 fra flyselskabet Norwegian, torsdag i Arlanda Lufthavn ved Stockholm. Foto: Johan Nilsson/AP/POLFOTOPOLFOTO/AP
Få indenrigsflyvninger i Danmark gennemføres lørdag, oplyser Norwegian. Anden situation i Norge og Sverige.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Norwegian oplyser, at pilotstrejken fortsætter med at ramme flyselskabets passagerer lørdag, og at 20.000 rejsende vil blive berørt.
Men set med danske briller kan der tegne sig en lille opklaring, oplyser Norwegian i en pressemeddelelse fredag aften.
- Så godt som alle norske og svenske indenrigsflyvninger bliver aflyst, mens et begrænset antal indenrigsflyvninger i Danmark bliver gennemført, skriver lavprisselskabet i meddelelsen.
De fleste afgange mellem de skandinaviske hovedstæder er samtidig blevet aflyst.
Derudover er nogle få Europa-ruter aflyst, mens de lange ruter til og fra USA og Thailand efter planen ventes at gå som normalt, lyder det fra flyselskabet.
Annonce
For de europæiske ruter venter Norwegian, at afgange til og fra Storbritannien, Spanien og Finland vil gå som planlagt.
- Vi vil fortsat gøre alt, hvad vi kan, for at vores passagerer bliver berørt så lidt som muligt, skriver Norwegian i meddelelsen.
Det anslås, at 35.000 passagerer er blevet berørt af strejken fredag, og at 100.000 flyrejsende indtil videre har været ramt som følge af de strejkende piloter.
Piloter i Norwegian indledte en strejke sidste lørdag, og siden onsdag har så godt som alle indenrigsflyvninger i Skandinavien været aflyst.
En parkeret Boeing 737-800 fra flyselskabet Norwegian, torsdag i Arlanda Lufthavn ved Stockholm. Foto: Johan Nilsson/AP/POLFOTOPOLFOTO/AP
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned