Pirater har kurs mod ny kapringsrekord

2009 ser ud til at sætte nye rekord i antallet af piratoverfald mod skibe. Allerede nu er der sket 294 piratoverfald - det er samme antal som hele sidste år.

Knap halvdelen af årets piratoverfald er sket i Aden-Bugten og andre farvande ud for Somalia, skriver nyhedsportalen Maritime Danmark. Det er det Internationale Maritime Bureau (IMB), der har opgjort tallene.

Sammenlagt er 559 søfolk blevet kidnappet ved 45 kapringer, 82 besætningsmedlemmer på fire skibe befinder sig fortsat i piraternes vold.

Men pirater er også aktive andre steder i verden. I Det Sydkinesiske Hav er der sket ni overfald, og i malaysisk farvand 14 angreb. I indonesisk farvand er der sket syv overfald.

/ritzau/

2009 vil sætte nye rekord i antallet af piratoverfald mod skibe - farvandene ved Somalias kyster er værst ramt, viser nye tal.

Offentliggjort Sidst opdateret