Pirateri sætter pris på containerfragt op

Skal man have sejlet varer gennem det piratfyldte farvand ud for Somalias kyst, skal man have flere penge op af lommen.

Det A.P. Møller-Mærsk-ejede rederi Maersk Line hæver nu prisen på fragt på grund af voksende omkostningerne for at sikre sig mod de ubudne gæster - piraterne.

Det skriver Wall Street Journal.

Det såkaldte risikotillæg på en fyrrefodscontainer, FEU, er hævet til 200-500 dollar (mellem 1000 og 2500 kroner) fra tidligere 100-400 dollar (500 til 2000 kroner).

Maersk Lines direktør Eivind Kolding vurderede i februar over for Ritzau Finans, at pirater koster Maersk Line mindst 100 millioner dollar om året. Men det vil nu formentlig stige til det dobbelte.

Så sent som i sidste uge blev major i forsvaret Henrik Ehlers Kragh antipiratchef hos containerrederiet - verdens første af sin slags.

Han skal formulere en piratstrategi og gøre den danske olie- og rederigigants synspunkter om de kriminelle somaliske pirater gældende internationalt overfor politikere, myndigheder og organisationer.

Maersk Line har verdens største containerflåde.

/ritzau/

Maersk Line sætter nu prisen på at sejle containere op. Det skydes risikoen for pirateri.

Offentliggjort Sidst opdateret