Planer for nye boliger ligger i kø
Sådan forestiller boligselskabet sig, at projektet ved Hamborgskoven kunne tage sig ud. Men indtil videre ligger planerne i skuffen - selv om der er indgået en betinget købsaftale med ejeren af arealet. Foto: Friis Andersen Arkitekter
Friis Andersen Arkitekter
Boligselskab i venteposition - og tror ikke på partner til ejerboliger
ERHVERV Boligprojekter i Nykøbing for flere hundrede millioner kroner er sat i venteposition.
Boligselskabet Domea/Vendersbo vil gerne bygge nyt ved Hamborgskoven i Sundby - og har også indgået en betinget købsaftale om grundene - og ved det tidligere bowlingcenter på Kystvejen. Begge steder cirka 60 boliger. Derudover har man også flere meget store renoveringsprojekter på ønskesedlen.
- Vi vil meget gerne bygge og har bestemt ikke opgivet planerne. Men projekterne ligger i kø hos kommunen - og problemet er primært finansieringen af de garantier, der skal til for at bygge almennyttigt, siger Kurt Jørgensen, Domea/Vendersbo.
Kommunen har tidligere tilkendegivet, at man gerne ser byggerier med blandede lejer- og ejerboliger.
- Vi har set os om. Men de meldinger, vi får, er, at markedet ikke er der nu. Vi kan jo også se, at der for eksempel ved "Støberiet" er ændret signaler, og at man nu vil leje ud i stedet for salg. Omvendt vil der givet være stor efterspørgsel efter de lejeboliger, vi gerne vil bygge, mener Kurt Jørgensen.
Læs mere om sagen i mandagens Folketidende.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker