Planer om kommunale mikrolån til iværksættere
Foto: Tariq Mikkel Khan
Tariq Mikkel Khan
Politikerne i lokal kommune overvejer, om kommunen skal kunne hjælpe nye selvstændige i gang med et lille lån.
Arbejdsløse i Guldborgsund Kommune skal have økonomisk hjælp af kommunen til at stifte deres egne virksomheder.
Mere konkret skal de kunne få et lån på for eksempel 20.000 kroner til at realisere deres planer.
Det mener Dansk Folkeparti i Guldborgsund med henvisning til, at den slags ordninger har været en succes andre steder i landet.
Da byrådet i Guldborgsund i sidste uge drøftede og vedtog kommunens budget for 2019, stillede Dansk Folkeparti således et ændringsforslag om at afsætte en halv million kroner til en forsøgsordning med mikrolån.
Nedstemt - ikke afvist
Forslaget blev nedstemt af de andre partier, men det betyder dog ikke, at de afviser idéen. Venstres gruppeformand, Ole K. Larsen, der også er formand for kommunens beskæftigelsesudvalg, nævnte, at mikrolån måske kan komme med i udvalgets overordnede strategi.
- Vi er i fuld gang med at lægge sidste hånd på udvalgsstrategien, og her har vi drøftet mikrolån flere gange. Det er noget, vi gerne vil dykke mere ned i - om mikrolån er den rigtige vej at gå. Der er nogle kommuner, der har gjort nogle erfaringer - blandt andre Næstved, sagde han og garanterede, at det er noget, udvalget vil arbejde videre med.
SF's Annemette Johnsen bemærkede, at SF faktisk i valgkampen slog på tromme for at indføre sådanne mikrolån.
- Det er en rigtig god idé - der er bare ikke penge til det lige nu, sagde hun.
Men idéen er altså ingenlunde død.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde