Planteæg revet væk: Nu kommer de i alle Føtex-butikker
Efter en succesfuld testperiode indfører Føtex nu plantebaserede æg i samtlige af sine butikker fra og med denne uge. Foto: Scanpix/Anne Bæk
Scanpix/Anne Bæk
Efter en kort testperiode, der var bedre end ventet, indfører Føtex nu planteæg i samtlige varehuse.
Kunderne i en række udvalgte Føtex-butikker har i den seneste tid kunne vælge planteæg til deres omelet i stedet for konventionelle æg.
Det blev dog kun en kort testperiode for den nye vare, for salget har været bedre end ventet, og derfor indfaser Føtex fra denne uge de plantebaserede æg i samtlige af kædens 100 butikker.
Føtex' sortimentschef, Tore Nederland, forklarer, at den nye vare har været efterspurgt.
- Vi ser en meget stor trend for alternativer til almindelige animalske produkter, siger han.
Siden årsskiftet har det store veganske hit i Føtex været plantefarsen Naturli' Hakket, der er et erstatningsprodukt for kød.
Generelt er efterspørgslen efter plantebaserede produkter blevet stor ifølge Tore Nederland.
- Og det vil vi gerne imødekomme. Vi havde stor succes med vores plantefars, og derfor har vi nu også fundet en vegansk æggeerstatning, som vi i nogle testhuse har set, at der er salgspotentiale i.
- Så den skal vi have i alle Føtex-butikker, siger han.
Tore Nederland forklarer, at supermarkedskæden oplever, at varen henvender sig til to typer af forbrugere - veganere og folk med æggeallergi:
- Hvis man vil bage en kage, hvor opskriften indeholder æg, eller en gang røræg, så har man altså brug for denne her vare, hvis man ikke kan tåle æg, eller af anden grund ikke har lyst til at spise dem.
De nye, plantebaserede æg bliver placeret ved siden af de konventionelle æg - ligesom Naturli' Hakket ligger ved siden af det animalske kød.
De veganske æg er fremstillet af alger og bliver produceret af den californiske virksomhed Follow Your Heart.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde