Politiet anholder ung mand ved Forum

Politiet har anholdt en ung mand ved udstillingsbygningen Forum i København. Udstillingsbygningen er i weekenden ramme om en

stort anlagt klimamesse, "Bright Green", arrangeret af industrien.

Manden blev ved bagsiden af Forum lagt i strips og kørt væk.

Den anholdte sigtes for overtrædelse af våbenloven, oplyser Henrik Møller Jakobsen fra politiets klimapressecenter, der ikke har nærmere oplysninger om manden.

Cirka 100 betjente har slået ring om Forum, hvor messen lørdag formiddag havde besøg af de nordiske landes tronfølgere, Frederik, Haakon og Victoria. De kongelige gæster ankom i ro og orden.

Der demonstreres ikke uden for bygningen.

/ritzau/

En ung mand blev lagt i strips og kørt væk fra Forum i København, hvor industrien holder klimamessen "Bright Green".

Offentliggjort Sidst opdateret