Politiet jagter diamant i Bagger-sagen

Der ryddes op i stor stil i kølvandet af Stein Bagger og hans historiske kollaps i IT Factory.  
Baggers svindel har kostet i omegnen af 1,3 milliarder kroner og en personlig konkurs - og politiet leder nu efter værdier i forbindelse med sagen. Men det er lidt af en vaskelig opgave.
 
Ifølge Dagbladet Børsen har Bagmandspolitiet nu bedt fransk politiet om hjælp med at finde en diamant på cirka fem centimeter og en renhed på 40 karat - værdi: 40 millioner kroner.
 
Ifølge Børsen havde Baggers kone Anette Uttenthal diamanten på i forbindelse med en børnefødselsdag i Monaco i julen sidste år - blot få dage efter Stein Bagger blev anholdt i USA og fløjet til Danmark for at blive varetægtsfængslet den 16. december sidste år.
 
Ud over diamanten håber politiet på, at de franske myndigheder kan hjælpe med at få be- eller afkræftet oplysninger om, at smykket befinder sig en bankboks i Frankrig - og om der er flere smykker i boksen. Politiet leder også efter en kæde med en diamant på 13 karat, som Bagger skulle have betalt 13 millioner kroner for. Oveni har Stein Bagger også haft en samling af ure, som politiet endnu ikke har fundet.
 
Personkredsen omkring Stein Bagger er et kapital for sig. Blandt andet har han haft Hells Angels-rockeren Brian Sandberg som bodyguard. Ifølge Børsens oplysninger efterforsker politiet en sag om trusler mod Baggers tidligere kone Martina Bagger.
 
Sandberg skulle angiveligt have besøgt Martine for nogle uger siden med et brev, hvorefter hun gik til politiet for at fortælle om oplevelsen. I brevet stod der angiveligt, at Martina skulle opgive forældremyndigheden over sin og Baggers datter - hvis ikke ville Stein Bagger tale dårligt om hende ved sine afhøringer.
 
I Bagmandspolitiet bekræfter vicepolitikommissær Poul Erik Sandholdt, at man er gået ind i sagen om mulige trusler mod Martina Bagger.


/ritzau/




Politiet leder efter en kæmpe diamant i Stein Baggers konkursbo. Hans kone havde den på i julen - men nu er den forsvundet. Værdi: 40 millioner kroner.

Offentliggjort Sidst opdateret