Politikerne siger nej til redningsplan
Guldborgsunds borgmester John Brædder tager imod ministerpræsedent Erwin Sellering mandag.
Husbådfirmaet i havnen er bagud med havnelejen.
Økonomiudvalget i Guldborgsund Kommune siger nej til at deltage i en redningsplan for husbådeprojektet i Sakskøbing. Det oplyser borgmester John Brædder (G), efter at sagen blev behandlet som et lukket punkt på udvalgets møde lige før påske.
- Vi har 270.000 kroner tilgode i havneleje fra firmaet bag projektet, og redningsplanen gik ud på, at vi skulle afskrive halvdelen, altså de 135.000 kroner, hvorefter firmaet ville love at betale den anden halvdel med løbende afdrag, siger John Brædder.
Han oplyser, at firmaet allerede i 2009 ansøgte om eftergivelse af havnelejen.
- Men det ville kommunen heller ikke, og i stedet bad man Skat om at indkræve det skyldige beløb.
John Brædder siger, at kommunen ikke har taget stilling til, hvad der videre skal ske i sagen, hvis firmaet fortsat ikke betaler sin havneleje. Men det bliver muligvis heller ikke aktuelt.
For ifølge direktør Niels Holck fra firmaet Waterliving, som har etableret husbådanlægget i Sakskøbing, arbejder man i disse dage på at finde en løsning, som garanterer, at kommunen får alle sine penge.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker