For få år siden var smartphones forbeholdt slipseklædte forretningsfolk, der havde brug for at tjekke e-mails på alle tider af døgnet. Sådan er det ikke længere.
For efter de smarte telefoner for alvor slog igennem sidste år, har hvert tredje danske hjem nu én eller flere smartphones.
Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik, som for første gang har spurgt danskerne, om deres mobiltelefon er en smartphone.
Med smartphones er det blandt andet muligt at sende og modtage e-mails, opdatere sine profiler på de sociale medier og finde vej ved hjælp af den indbyggede gps - alt imens man er på farten.
Samtidig kan man installere programmer - de såkaldte apps - som for eksempel hjælper med at finde den nærmeste sushi-restaurant, måle løbehastigheden eller giver mulighed for at købe togbilletten på få sekunder.
Mens hvert tredje hjem nu har mindst én smartphone, viser statistikken, at næsten alle danske hjem - 97 procent - har en eller flere mobiltelefoner.
Den gamle fastnettelefon er derimod ved at blive fortrængt fra de danske stuer. Andelen af familier med fastnettelefonabonnement falder fortsat. I 2008 havde 76 procent en fastnettelefon. Nu er tallet 58 procent.
Generelt bliver danskerne mere og mere digitale. Et stigende antal danske hjem har digital-tv, bærbar computer, spillekonsol og gps-navigation.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde