Post Danmark nedlægger postdistributionen i Rødby
Nogle vil modtage deres post senere og andre tidligere.
Fra den 11. oktober i år nedlægger Post Danmark sit distributionscenter i Rødby. Det sker blandt andet, fordi den elektroniske post er ved at overhale den fysiske postomdeling.
- Vi kan se, at brevmængden falder og er faldet fire procent siden sidste år. Derudover skal vi også justere vores driftsomkostninger på grund af den økonomiske afmatning, og den kendsgerning, at flere virksomheder og alle kommuner bruger e-mails og e-boks, siger distributionschef Jan Langvik.
Den nye omlægning betyder, at ni ruter plus en pakkepostrute omlægges i Holeby, Rødby, Rødbyhavn og landområderne.
- Der vil være en periode, hvor folk modtager post på et andet tidspunkt, end de plejer. Dog stadig inden for vores servicemål klokken 14.30, forklarer Jan Langvik.
Han tilføjer, at der ikke vil blive opsagt folk på grund af omlægningen. Dog vil 17 medarbejdere få nye ruter, og distributionen i Maribo bliver større.
I starten af januar 2010 blev postdistributionen i Horslunde lukket og lagt sammen med Nakskov, og det var ikke noget, som vakte begestring blandt borgerne i årets landsby.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde