Snart kan endnu flere danskere hente og sende pakker og maxibreve hele døgnet. Post Danmark opstiller nemlig i den kommende tid yderligere 40 nye postautomater, de såkaldte Døgnposten.
Postselskabet har gode erfaringer med de første 68 postautomater, der er opstillet.
- Vi oplever stor efterspørgsel på at kunne hente og sende pakker hele døgnet, siger Henrik Larsen, chef for Post Danmark Privatkunder.
De nye automater sættes op rundt i landet. Det betyder, at nye byer vil få en Døgnpost, men også at nogle byer får en ekstra automat.
Post Danmark begynder at sætte automaterne op i næste uge. De første skal stå "pakkeklar" først i november. De fleste nye automater ventes klar til julehandlen.
- Vi har en forventning om, at Døgnposten vil blive brugt flittigt op til jul, hvor mange handler på nettet eller sender gaver, siger Henrik Larsen.
Hvis man vil være sikker på at få forsendelser leveret til automaterne, skal man tilmelde sig som bruger. Det har 40.000 danskere gjort. Knap 30.000 pakker og maxibreve ryger hver måned gennem de 68 nuværende automater. Pakkerne bliver typisk afhentet allerede dagen efter, at de er lagt i automaten, oplyser Post Danmark.
Man kan tilmelde sig via Post Danmarks hjemmeside og modtager så en sms eller e-mail, når der er kommet en forsendelse. Derefter har man syv dage til at hente posten.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker