PostNord-ansatte genoptager arbejdet i Taastrup
Knap 100.000 dag-til-dag breve er blevet forsinket på grund af strejken, der brød ud torsdag aften.
Der sorteres igen breve på PostNords brevterminal i Taastrup.
De flere end 200 medarbejdere, der torsdag aften nedlagde arbejdet, har fredag eftermiddag genoptaget det.
Det oplyser PostNord i en pressemeddelelse.
Arbejdsgenoptagelsen glæder PostNords HR-chef, Hans Erik Lindkvist.
- Jeg er glad for, at medarbejderne har genoptaget deres arbejde, så vi kan få vores kunders breve sorteret og ud på omdeling, som man med rette kan forvente.
- Jeg er ked af de gener, den overenskomststridige arbejdsnedlæggelse giver vores kunder, siger han i meddelelsen.
Strejken skyldes arbejdsmiljøet, har tillidsrepræsentant for postarbejderne i Taastrup, Karina Sørensen, forklaret DR.
- Mine kolleger har rejst en række kritikpunkter over for deres lokale ledelse.
- Rigtigt meget handler om det fysiske arbejdsmiljø; vi har kolleger, der fryser på arbejdet, og kolleger, der slet og ret har det meget varmt, sagde hun fredag eftermiddag til DR.
De ansatte er ifølge hende ligeledes utilfredse med længden af egenbetalte frokostpauser samt et rygeforbud på PostNords matrikler, som er startet 1. april.
Ifølge PostNord er godt 100.000 dag-til-dag breve til og fra Østdanmark blevet forsinket som følge af strejken. Disse forventes omdelt mandag.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker