Presset FLSmidth tror på bedring på sigt
FLSmidth ser mere positivt på markedet for råstofudvinding.
Foto: Free/Unknown
Free/Flsmidth
FLSmidths forretning er presset af et råvaremarked i lavt gear. Men virksomheden ser lys forude.
De globale råvaremarkeder har det svært, og det gør ondt på ingeniørvirksomheden FLSmidth.
Selskabet, der blandt andet lever af at levere mineanlæg, har dog en forventning om, at markederne udvikler sig gunstigt.
Det skriver administrerende direktør Thomas Schulz i en kommentar til selskabets regnskab for tredje kvartal i år.
- Markedet for anlægsinvesteringer i minedrift ligger på et usikkert grundlag, og vi forventer at se en langsom fremgang fra og med slutningen af 2017.
- Vores styrke her er vores bastion inden for forarbejdning af guld og kobber, hvor vi ser gode muligheder for industriaktiviteter og solide udsigter på mellemlangt sigt, siger han.
Thomas Schulz mener, at der på den baggrund og med den nuværende aktivitet er grund til forsigtig optimisme.
FLSmidth omsatte i tredje kvartal for 4774 millioner kroner, hvoraf serviceaktiviteter udgjorde godt halvdelen.
Selskabet opnåede et bruttoresultat på 1164 millioner kroner, og det er én procent lavere end for samme periode sidste år.
Forventningerne til året som helhed fastholdes. Det betyder, at omsætningen ender et sted mellem 17 og 18 milliarder kroner, og bruttomarginen ender med at blive mellem 7 og 8 procent.
FLSmidth meldte i august ud, at man på grund af faldende omsætning ville skære ned i medarbejderstaben og lukke visse kontorer.
Det har blandt andet betydet, at 600 medarbejdere er blevet sagt op i august og september.
Spareøvelsen medfører en engangsomkostning på 375 millioner kroner, men forventes at nedbringe omkostningerne med 500 millioner kroner årligt fra og med 2017.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde