Der er langt mellem snapsene på boligmarkedet - men de findes faktisk.
Mens nogle boligejere kan se friværdien smuldre mellem fingrene, er der rent faktisk nogen, der kan glæde sig over stigende priser.
På Samsø er kvadratmeterprisen fra andet kvartal sidste år til kvartalet i år steget med over 27 procent og ligger på 8818 kroner.
Og det er en højdespringer - for på andenpladsen ligger Rødovre med en stigning på 9,7 procent til 20.641 kroner.
Også i Billund, Lemvig, Allerød og Hørsholm er kvadratmeterpriserne steget, viser tal fra Bolius.
I den anden ende af skalaen ligger Morsø, hvor priserne er faldet med over 33 procent til 4009 kroner.
Herefter følger Ærø med et fald på 30,5 procent til 5177 kroner, og Odsherred med fald på 26,5 procent til 6665 kroner.
Tager man priserne i gennemsnit for hele landet, så falder priserne dog over en kam. I andet kvartal faldt priserne på parcel- og rækkehuse med 3,2 procent i forhold til sidste år.
Ejerligheder faldt med 0,5 procent, og fritidshuse tog en ordentlig dukkert med et fald på 6,5 procent, viser tal fra Realkreditrådet.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde