Forbrugerpriserne gik i oktober op med 2,5 procent i forhold til samme måned i fjor. Det er en lidt langsommere stigningstakt end måneden før, hvor inflationstallet nåede op på 2,6 procent.
Det er blandt andet lavere priser på bøger, elektricitet og møbler, der holder lidt igen på de samlede stigninger, fremgår det af en ny opgørelse fra Danmarks Statistik.
Størst er priserne steget inden for alkohol og tobak. Her ligger priserne 8,6 procent højere, hvilket ifølge Danmarks Statistik især skyldes højere afgifter på tobak.
Inden for den seneste måned har især priser på uddannelse trukket op, hvilket blandt andet tilskrives stigende priser for at gå på privatskole. Også skopriser er gået op på det seneste, ligesom priser på medicin.
Målt over et år er der mest grund til at glæde sig over delområdet "kommunikation". Her er priserne i dag fire procent lavere end for et år siden.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde