Problem med e-boks er løst: Borgere kan igen logge på
E-boks fungerer igen efter at have været ramt af tekniske problemer. (Arkivfoto) Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Tirsdag morgen oplevede flere borgere ikke at kunne logge på e-boks. Nogle timer senere er problemet løst.
De danske borgere kan igen tjekke deres digitale postkasse, efter at der tirsdag morgen var problemer med at logge på e-boks.
Tirsdag tidlig eftermiddag kører e-boks' systemer således igen uden problemer, og det er blevet muligt at logge på sin personlige e-boks.
Da problemerne opstod tirsdag morgen, skrev e-boks på sin hjemmeside:
- Vi oplever i øjeblikket problemer med at logge på e-boks både via app og web.
- Vi arbejder på højtryk for at få løst problemet og beklager ulejligheden.
Tirsdagens problemer følger, efter at der i weekenden også var besvær med at logge på e-boks. Også her blev det forklaret med tekniske problemer.
E-boks bliver brugt af millioner af borgere som postkasse for digital post fra det offentlige.
Virksomheden blev stiftet i 2001 og er ligeligt ejet af PostNord og Nets.
Fra 2021 er det virksomheden Netcompany, der har vundet opgaven med at drive systemet bag den digitale post fra det offentlige.
E-boks fortsætter med at drive postkassen for kommunikationen med private aktører, der eksempelvis sender lønsedler til danskerne.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker