Professionshøjskoler skæres ned
Professionshøjskolerne, der uddanner blandt andet sygeplejersker, lærere og pædagoger, bliver beskåret i det nye finanslovforslag fra regeringen. Ifølge Dansk Magisterforening bliver bevillingerne skåret ned med 250 millioner kroner.
- Det er helt ubegribeligt, at regeringen lægger op til, at der i stedet for tilførsel af midler til at løse de udfordringer, professionshøjskolerne står overfor med frafald og rekruttering, bliver lagt op til en nedskæring af bevillingerne på 250 millioner kroner, siger Hans Beksgaard, formand for professionshøjskolelærerne i Dansk Magisterforening.
Han kalder udspillet fra regeringen visionsløst og ubetænksomt. Han peger på, at der op til de seneste valgkampe har været stor fokus på de uddannelser, som professionshøjskolerne udbyder - men at politikernes interesse fordamper, så snart valgplakaterne er pillet ned.
- Det er helt afgørende, at regeringen og alle interessenter vågner op og ser nødvendigheden af, at professionshøjskolerne får et væsentligt og langsigtet løft, siger Hans Beksgaard.
/ritzau/
En hån mod professionshøjskolerne - sådan lyder deres egen vurdering af regeringens finanslov, der vil fjerne 250 millioner kroner fra området.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned