Amagerbanken er langt fra død endnu. Det skal nok lykkes bankens ledelse at finde 750 millioner kroner, som vil sikre banken. Det vurderer professor Caspar Rose fra Copenhagen Business School.
- Nu bliver bankens kunder i ejendomsbranchen nødt til at spytte nogle penge i kassen, ellers kommer de til at stå uden bank, siger Caspar Rose.
Storaktionæren Karsten Ree har meddelt, at han ikke vil dække bankens akutte behov for 750 millioner kroner, men han er langt fra Amagerbankens eneste redningskrans.
- Amagerbanken har brug for kunderne, og kunderne har brug for banken. Jeg ser ikke noget alternativ til, at kunderne går ind og støtter op om banken, og jeg må indrømme, at jeg er rimelig optimistisk.
Han mener, at Carsten Ree har meldt ud, at han ikke vil dække hullet på 750 millioner kroner, fordi han vil tvinge kunderne til at tage ansvar. Selvom mange af Amagerbankens ejendomskunder er krakket, så mener Caspar Rose, at de har penge til at redde banken.
- Jeg er sikker på, at de vil lede med lys og lygte efter penge at skyde ind i banken, for de har et skæbnefællesskab med banken. Men der er selvfølgelig ingen garanti, men jeg er fortrøstningsfuld, siger Caspar Rose.
Karsten Ree har overfor Berlingske Business afvist, at han vil skyde flere penge i bankens overlevelse, men der er ikke noget, som er endeligt. Karsten Ree følger situationen, og reagerer efter udviklingen, vurderer Caspar Rose.
- Der ligger et signal i, at nu må andre også komme til, og så tager vi denne omgang og håber, at der ikke kommer flere.
Hvis først Amagerbanken finder 750 millioner kroner kommer den i sikkerhed og får del i statsgarantien på 13,5 milliarder kroner.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker