Medieforsker Frands Mortensen, Aarhus Universitet, venter ikke, at Egmonts overtagelse af hele det norske TV 2 får nogen effekt på det danske tv-marked.
- Dansk TV2 er ikke til salg, og ikke mange af de store spillere har regnet med, at den vil blive det i en årrække frem, siger Frands Mortensen.
Han kan dog se Egmonts overtagelse som led i en større kamp om tv-markedet i Sverige, Norge og Finland.
- De seneste par år har der været en voldsom forskydning i ejerandele i både Sverige og Finland, siger Frands Mortensen, der dog ikke på stående fod vil spå om det endelige udfald af den udvikling.
Når danske TV2 ikke ser ud til at blive en del af konsolideringen på det private tv-marked skyldes det både udmeldinger fra den danske regering og verserende sager ved EU. Disse sager ventes fortsat at kunne trække ud i flere år endnu.
- Man kan sige, at Egmont nu bruger pengene i Norge i stedet for at gå og vente på at kunne bruge dem i Danmark, siger Frands Mortensen.
Netop fordi TV2 i Danmark reelt har været "låst" i mange i år i forhold til ejerskabet, har Danmark stået lidt uden for den nordiske kamp om ejerskab i private tv-stationer, vurderer medieprofessoren.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde