Pulje kan fylde 600 fodboldbaner med ny skov på landet
Foto: Polfoto, arkivfoto
Polfoto, arkivfoto
Med en ny ordning vil regeringen udbrede private skove for at mindske udledning af kvælstof til åer og fjorde.
Cirka 1,2 millioner træer på et areal, der svarer til omtrent 600 fodboldbaner.
Så meget privat skov kan der plantes for de ti millioner kroner, der er afsat i en ny tilskudspulje rettet mod danske landmænd.
Målet med ordningen er at nedbringe udledningen af kvælstof til åer, fjorde og vand nær kysterne, fortæller miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) i en pressemeddelelse.
- Tilskuddet til privat skovrejsning skal allerede fra 2016 bidrage til at reducere udledningen af kvælstof. Det er godt for vandmiljøet og grundvandet, men også godt nyt for naturen, biodiversiteten og alle os, der nyder en tur ud i det grønne, siger han.
Interessen for at plante privat skov har historisk været stor blandt de danske lodsejere, lyder det. Tilskudsordningen finansieres via landdistriktsaftalen for 2016.
- Danske landmænd vil gerne gøre en frivillig indsats for at pleje naturen, reducere udledning af kvælstof og passe på grundvandet, siger Esben Lunde Larsen.
- En af måderne er at give tilskud til at plante mere privat skov med midler fra det danske landdistriktsprogram, og det har vi nu gjort nemmere og enklere at søge tilskud til.
Der kan søges om tilskud til privat skovrejsning fra 1. juli 2016 til og med 23. august 2016 via Styrelsen for Vand- og Naturforvaltnings hjemmeside, www.svana.dk.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker