Udviklingen i den danske økonomi er katastrofal. Underskuddet på de offentlige finanser stiger til knap 95 milliarder næste år - det er 9 milliarder kroner mere, end regeringen ventede for få måneder siden. Samtidig stiger den offentlige bruttogæld med ekspresfart fra 580 milliarder i midten af 2008 til 830 milliarder kroner ved udgangen af 2011. Der venter et kæmpe arbejde med at rydde op efter krisen.
Det siger De Radikales finansordfører, Morten Østergaard.
- Det bliver en kæmpe opgave at rydde op efter krisen, for at skabe en stærk økonomi, der kan gøre danskerne trygge. Regeringen har undladt at bruge krisen til at lave investeringer, der peger fremad. Den har vendt det blinde øje til de enorme økonomiske udfordringer, der lurer lige om hjørnet. Dansk økonomi sejler og skriger på en regering med en klar plan for genopretning, siger Morten Østergaard.
Regeringens nye prognoser viser en katastrofal udvikling i økonomien i de næste mange år, mener han.
- Selvom problemerne tårner sig op, og dansk økonomi er i knæ, så vedtager regeringen og Dansk Folkeparti i næste uge en finanslov, der handler om alt andet end økonomi. Den rummer hverken reformer eller ordentlige krisetiltag. Det er chokerende, siger Morten Østergaard.
Han mener, at regeringens krisebekæmpelse med bl.a. at styrke privatforbruget er utilstrækkeligt. Regeringen har måttet nedjustere væksten i privatforbruget fra minus 3,7 procent til 4,7 procent.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet