Rabat-firma tjener ingen penge og giver op
Foto: Rabartus A/S er blevet drevet af Martin D. Andersen.
Rabartus A/S er blevet drevet af Martin D. Andersen.
Netfirmaet Rabatus A/S, med fysisk adresse i Nykøbing F., har haft ganske mange medlemmer - men alt for ringe indtjening.
Masser af medlemmer. Masser af trafik på nettet og rabatkroner til brugerne. Men på den anden side “stærkt utilfredsstillende økonomi”, som det udtrykkes af ledelsen.
Det er baggrunden for, at firmaet Rabatus A/S, med fysisk adresse i Jernbanegade i Nykøbing F. men i øvrigt alle aktiviteter på nettet, nu må opgive sin hidtidige drift.
Det vil sige, at Rabatus holder op med at udbetale rabat til medlemmerne, som vil få deres indtil nu optjente rabatkroner udbetalt 15. februar.
I en meddelelse til brugerne forklarer Rabatus A/S, der har haft Martin D. Andersen som leder, at man opretholder sitet på nettet, fordi mange brugere har været glade for at benytte søgefaciliteterne. Men der kan altså ikke længere optjenes rabat.
Rabatus A/S blev stiftet i 2007. Kort fortalt har forretnings-opskriften været, at man som medlem af Rabatus fik rabat ved køb af varer i webshops, som rabatnetværket har indgået aftaler med. Rabatten blev ikke fratrukket varens pris men optjent og udbetalt til medlemmernes konto hvert kvartal. Firmaets fortjeneste skulle udgøres af kommissioner af handelen.
Men det har knebet med at tjene penge.
- Vi vurderer, at der ikke er udsigt til en overskudsgivende drift uden meget betydelige nye tiltag, hedder det i en meddelelse, som man har sendt ud til alle medlemmer.
Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra Martin D. Andersen eller fra investor i Rabatus A/S, Jens Hein Bonde, ligeledes Nykøbing F.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde