Rådgivning på sociale medier skal løfte Matas
Matas har tirsdag morgen offentliggjort en ny, digital strategi, som er en investering på et tocifret millionbeløb. Foto: Scanpix/Sofie Mathiassen
Scanpix/Sofie Mathiassen
Matas har tirsdag morgen offentliggjort regnskab for tredje kvartal samt en ny, digital strategi.
Matas' medarbejdere skal i fremtiden uddannes i at bruge sociale medier som Facebook og Instagram.
Det skal ruste dem til at kommunikere bedre på de sociale medier, så den rådgivning, som sker i de fysiske butikker, også kan ske online, forklarer Matas' administrerende direktør, Gregers Wedell-Wedellsborg, til Ritzau Finans.
- Vores medarbejdere går igennem en faguddannelse, og de er uddannede i at give råd i butikkerne. Det vil vi gerne have meget mere ud på de sociale medier, siger direktøren.
Tiltaget er et af fire, som tirsdag blev præsenteret under strategien Matas 4D, der skal styrke materialistkæden digitalt.
Strategien, der er en investering på et tocifret millionbeløb, har ligeledes fokus på at styrke Matas.dk, digitalisere butikkerne i højere grad samt at gøre medarbejdernes arbejde nemmere med digitale værktøjer.
Den nye, digitale strategi kom i forbindelse med offentliggørelsen af Matas' regnskab for tredje kvartal af det skæve regnskabsår 2017/18, hvor nethandlen voksede med 40 procent.
Et lavere salg i de fysiske butikker var dog medvirkende til, at omsætningen endte stort set på niveau med samme periode året før.
Gregers Wedell-Wedellsborg er dog ikke bange for, at et øget fokus på nethandel vil skære yderligere i antallet af besøgende i de fysiske butikker.
- Vi tror, at de to ting løfter hinanden. Nogle gange går de i Matas, og andre gange handler de på nettet.
- Vi kigger på det samlede salg, og så er det klart, at balancen i øjeblikket går i retning af, at danskerne handler mere på nettet, siger han til Ritzau Finans.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet